En graviditet er så smuk og mirakuløs, at det vil være synd ikke at få det foreviget. Vi gør det oftest i sol op- eller nedgang. På den måde når vi på få timer, at få en række billeder, der er utroligt forskellige, da himlen skifter så hurtigt.
Skov og markbilleder i dagslys er bestemt også at foretrække.

Det er en rigtig god ide at bestille makeup og hårpakken til denne type fotografering. Vi har lidt forskellige åbne kjoler med. Du må meget gerne have en sort og en off-hvid bh (gerne stropløs, men det er ikke et must) og trusse/hotpants med, og du er selvfølgelig mere end velkommen til selv at medbringe lidt forskelligt tøj/kjoler. Vi hjælper og vejleder dig hele vejen med hvordan du skal stå, så du fremtræder bedst på billederne.

Det er en god idé at tage løstsiddende tøj på inden du kommer. Som gravid får man rigtig nemt mærker på kroppen fra f. eks. en stram bh-strop, buksekant og sokkekant, og de kan godt være 30-60 minutter om at gå væk igen.

Hvis du vælger ikke at tilvælge makeup og hår pakken, så er det en go idé at undlade hestehaler og lign håropsætninger hvor håret er trukket tilbage, så man ikke ser håret forfra.